Jobopslag: Dentsu Aegis Network søger Office Assistant, Aarhus

2017-04-18

Er du ambitiøs og smilende? Og kunne du tænke dig et studiejob hos en af verdens førende mediebureaugrupper?

Vi har travlt i receptionen hos Dentsu Aegis Network i Aarhus, og derfor søger vi nu en engageret og serviceminded Office Assistant til at hjælpe os med at løse administrative såvel som praktiske opgaver.

Dentsu Aegis Network er en af verdens førende mediebureaugrupper, som lever af at skabe digitale og kreative kommunikationsløsninger samt udbyde medieekspertise til vores kunder. På vores kontor i Aarhus huser vi Carat, Vizeum, iProspect, isobar, Magnetix, MKTG, Posterscope og Amplifi. Huset beskæftiger cirka 100 medarbejdere og er kendetegnet ved en ung og dynamisk atmosfære, som du nu har muligheden for at blive en del af.

Stillingen som Office Assistant er et studiejob på 10-15 timer om ugen i hverdagene, hvor receptionen er åben i tidsrummet kl. 8.30-16.30. Du vil indgå i et team på fire personer, og der vil derfor være mulighed for at få fleksible arbejdstider, alt efter hvornår du er på dit studie. Arbejdssted er Åboulevarden 18-20 i Aarhus.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte telefonpasning, modtagelse af husets gæster, researcharbejde, korrekturlæsning, tekstforfatning, koordinering og planlægning af diverse arrangementer, kontakt med leverandører og meget andet.

Hvilke forventninger har vi til vores nye kollega?

  • Du er passioneret omkring digital markedsføring og digitale tendenser generelt
  • Fleksibilitet både tidsmæssigt og opgavemæssigt
  • Du er ambitiøs og interesseret i bureaubranchen
  • Du er indstillet på at jobbet sommetider kan indebære byærinder og lettere oprydning i huset
  • Basale Microsoft Office-kundskaber og kendskab til Outlook-systemet er et plus

Personlige kvalifikationer

  • Du er smilende, udadvendt og har et godt humør
  • Du skal være socialt anlagt
  • Du har et stort ønske om at udvikle dig personligt samt bidrage til et stærkt og godt arbejdsmiljø
  • Arbejder selvstændigt og kan overholde løbende og skiftende deadlines
  • Du er team orienteret og kan navigere i en travl hverdag med mange opgaver

Vi tilbyder til gengæld den rette kollega:

  • Personlig og faglig udvikling
  • Kendskab til bureaubranchen indefra med fokus på marketing, kommunikation og digitale tendenser
  • Glade og energiske kollegaer med et stærkt fællesskab
  • Varierende og udfordrende arbejdsopgaver samt et stort ansvar
  • Et fantastisk arbejdsmiljø med høje ambitioner og store visioner

Jobstart er den 1. maj 2017 eller hurtigst mulig derefter. Vi forestiller os at du måske er bachelorstuderende og at du som minimum har ét år tilbage på dit studie.

Har dette vakt din interesse, så send din ansøgning og CV til Kristina Kobbelgaard, Kristina.Kobbelgaard@dentsuaegis.com. Vi holder løbende samtaler.

Har du yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte
Kristina Kobbelgaard på tlf. 27 79 11 86.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Om Dentsu Aegis Network

Dentsu Aegis Network er en af de førende bureaugrupper inden for marketing, medier og kommunikation. Vores netværk består af vores unikke brands herunder Carat, iProspect, isobar, MKTG, Posterscope, Vizeum, Amplifi og Magnetix. I Danmark arbejder lige knap 450 passionerede medarbejder på at innovere måden vi bygger brands på i stærkt samarbejde med resten af vores netværk, på tværs af 145 lande og med 35.000 kollegaer på global plan. Vi er et hus som rummer de bedste, mest innovative og passionerede folk inden for marketingbranchen og sammen arbejder vi på at blive kundernes #1 marketings business partner.



Tidligere nyhed: Jobopslag: Dentsu Aegis Data Lab søger Data Visualisation Specialist Nästa nyhet: Jobopslag: Carat søger Audience Manager