Jobopslag: Teamleder til vort Commercial & Financial controller team i København

2016-10-26

Dentsu gruppen i Danmark ekspanderer, og søger til en nyoprettet stilling en dedikeret og energisk leder til at styre vort Commercial og Financial Controller team, på i alt 3 senior Finance medarbejdere.

Vor økonomiafdeling er opdelt i 3 teams (Commercial & Financial Control, Operational Finance og Specialist Finance) med i alt 12 medarbejdere i København, samt support fra vor outsourcing partner Genpact i New Dehli.

Vi indgår i en af verdens største medie og kommunikations koncerner med mere end 30.000 ansatte. I Danmark  er vi ca 400 ansatte fordelt på 3 kontorer i København og Århus.

 

Dine opgaver og udfordringer

Vi søger en solid og fagligt stærk teamleder som kan styre og være sparringspartner for et erfarent team, og samtidig være en aktiv del af opgaveløsningen i vort Commercial og Financial Controller team.

Dine primære opgaver vil udover at lede teamet, og være en aktiv del af økonomiafdelingen være:

  • Ansvarlig for forecasting og budgettering i tæt samarbejde med vor CFO og brand/ profit centre ansvarlige
  • Ansvarlig for resultatopfølgning i en eller flere af vore forretningsenheder
  • Ansvarlig for styringen af igangværende arbejder i en eller flere forretningsenheder
  • Ansvarlig for vore interne kontroller, og deltagelse i vort internationale controller community
  • Ansvarlig for rapportering og opfølgning på vor kunderentabilitet

Vi er en international virksomhed, og flere af dine opgaver skal løses i samarbejde med vore udenlandske søsterselskaber, og det er derfor et krav, at du behersker engelsk i skrift og tale.

Vi arbejder primært med  IT systemerne, Marathon, WorkBook, og SAP’s Business Planning & Consolidation system, og det vil være en fordel men dog ikke en forudsætning, at du har arbejdet med et eller flere af disse systemer.

 

Din baggrund

Du er eller har tidligere været teamleder, og har en relevant regnskabsmæssig uddannelse suppleret med erhvervserfaring, gerne fra reklame eller mediebureau branchen.  Du har et kvikt og tal-minded hoved, og kan gennemskue dynamikken i vore indtægter, omkostninger, og working capital.

Du er effektiv, analytisk og kan arbejde selvstændigt og koncentreret med dine opgaver. Du kan hurtigt sætte dig ind i komplekse problemstillinger, og er i stand til at videreformidle løsninger på en let forståelig måde. Vi lægger samtidig vægt på, at du er i stand til at skabe overblik samt forholde dig kritisk og vurderende til korrektheden af output og resultaterne fra dine analyser.

Du er socialt intelligent, og har flair for at begå dig professionelt i et miljø med  engagerede kolleger, ledere og beslutningstagere. Du er team orienteret og sætter pris på et højt fagligt kompetence niveau.

 

Dine muligheder

Vi tilbyder et udfordrende og udviklende job, og du bliver en del af et dedikeret og fagligt stærkt team. Du kommer til at arbejde i en international og dynamisk virksomhed, hvor personlig og faglig udvikling prioriteres højt. Dit drive for at bidrage og lære giver dig store muligheder for at arbejde selvstændigt med problemstillingerne og vokse i stillingen.

Din ansøgning

Matcher dine kompetencer ovenstående, bedes du hurtigst muligt – sende din ansøgning samt CV til CFO Dan Krause på  dan.krause.thomsen@dentsuaegis.com

 

Dentsu Aegis Network A/S, Overgaden Neden Vandet 7, DK-1414 København K



Tidligere nyhed: Jobopslag: Økonomimedarbejder til vort Operational Finance team i København Nästa nyhet: Jobopslag: Dentsu Aegis Data Lab søger Data Visualisation Specialist