Broadcast Planner/Buyer søges

2018-11-16

Kunne du tænke dig at arbejde i mediebranchen hos en af de største mediebureaugrupper i Danmark. Kunne du ligeledes tænke dig at arbejde med Broadcast (TV, webTV, radio og biograf), marketing og rådgive nogle af Danmarks største annoncører om strategier og eksekveringen af disse? Dentsu Aegis søger lige nu en ny medarbejder til Broadcast afdelingen.

Om jobbet
Du vil komme til at være ansvarlig for din egen kundeportefølje, hvor du skal planlægge, eksekvere og afrapportere på kampagner. Din kundeportefølje vil være meget varierende, så du vil komme til at arbejde med mindre annoncører, men også en række af Danmarks største annoncører.

Vores rådgivning er altid indsigtsbaseret, hvorfor vi leder efter en profil, der er talstærk og analytisk funderet.

Vi vil stå for grundig oplæring i arbejdsopgaverne, hvorfor det ikke er en forudsætning, at du har erfaring fra lignende stilling, så længe du har den rette motivation og drive. Jobbet vil give dig en bred indsigt i markedsføring på Broadcast medierne, hvor TV er den største del.

Din arbejdsplads bliver på Christianshavn. Dentsu Aegis er kendetegnet ved et ungt og dynamisk miljø og beskæftiger mere end 500 i Danmark, og er fortsat i vækst.

Jobbet er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt.

Om dig
Vi forestiller os at du enten er nyuddannet fra en lang videregående uddannelse eller har erfaring fra mediebranchen. Du har en naturlig interesse for markedsføring og besidder stærke analytiske kompetencer. Du har flair for tal og er interesseret i en dynamisk dagligdag.

På et mediebureau har vi ofte meget at se til og skal holde styr på mange projekter af gangen. Derfor er det vigtigt, at din arbejdsstil er kendetegnet ved, at du er god til at koordinere, arbejder struktureret og har øje for detaljen. Vi forventer at du er meget ambitiøs omkring din karriere, du har et højt energiniveau og har et stort drive til at gøre en forskel for både Dentsu Aegis og vores kunder. Til gengæld tilbyder vi en stilling du kan udvikle dig hurtigt i, både fagligt og personligt.

Rekrutteringsprocessen
Er du interesseret i dette spændende og udfordrende job med interessante arbejdsopgaver og stort udviklingspotentiale? Og kan du identificere dig med de kvalifikationer, som kræves?

Så send motiveret ansøgning til Mikkel.birkenfeldt@dentsuaegis.com

Har du yderligere spørgsmål, kontakt venligst Broadcast Manager Mikkel Birkenfeldt på tlf. 51 22 37 10.

 

Ansøgningsfrist: 7. december – Men vi kalder løbende ind til samtaler, så vi opfordrer til at søge hurtigst muligt

 



Tidligere nyhed: Er du studerende, grafisk dygtig og klar til at kickstarte din karriere? Nästa nyhet: Dentsu Data Service søger praktikanter