Dentsu Data Service søger praktikanter

2018-11-21

Ønsker du at skabe det bedste datagrundlag for vores kunder og arbejde med mange forskellige analytiske værktøjer og datakilder? Så er du måske vores kommende praktikant i Dentsu Aegis’ data, indsigt og strategi-brand Dentsu Data Services (DDS), som rådgiver nogle af Danmarks største annoncører.

Arbejdssted: København

LIDT OM DIN NYE STILLING

I DDS søger vi en praktikant, som skal hjælpe med at skabe det bedste datagrundlag for vores kunder, og dine nye arbejdsopgaver indebærer blandt andet:

  • Markedsanalyse
  • Forbrugerforståelse
  • Målgruppeindsigter
  • Forbrugerrejser
  • Reklameevalueringer
  • Dataanalyse
  • Digital markedsføring
  • Google & Adobe
  • Effektmåling

Du vil opnå praktisk erfaring med DDS’s eksklusive analytiske værktøjer, som The Consumer Connection System (CCS), der bidrager med viden om forbrugernes adfærd og holdninger på baggrund af 6.000 danskeres besvarelser, og Motley, som giver os et unikt indblik i forbrugernes sociale medievaner. Disse indsigter vil danne grundlaget for vores medie- og marketingstrategiske anbefalinger til vores kunder.

Samtidig får du ”hands-on”-erfaring med nogle af Danmarks største brands og annoncører, og du får også lov at snuse til vores søsterbrands i Dentsu Aegis Network, som giver dig en bred indsigt i arbejdet i mediebranchen.

Arbejdstiden vil forventeligt ligge på omkring 37 timer om ugen i minimum 3 måneder fra
1. februar. Der er naturligvis mulighed for fleksible arbejdstider i eksamensperioder.

VI TILBYDER

Vi har en fantastisk arbejdsplads i moderne lokaler på en af byens bedste adresser, med udsigt til Christianshavns kanal. Dit nye team i DDS består af 30 passionerede specialister, som alle arbejder med data, indsigter og strategi – og som hver dag prøver at gøre en forskel for vores kunder.

Vi har et ungt, dynamisk og stemningsfyldt arbejdsmiljø, med ligelig fordeling af kvinder og mænd på kontoret. Praktikken er ulønnet, men til gengæld tilbyder vi:

  • Et skræddersyet onboarding program
  • Stort fokus på praktikanters udvikling i form af uddannelse og case-konkurrencer
  • Danmarks bedste kantine, hvor der serveres både gratis morgenmad og frokost
  • Mange sociale arrangementer
  • Et stort globalt netværk med masser af ressourcer, kompetencer og muligheder

OM DIG

Du er udadvendt, nysgerrig, ambitiøs og drømmer om en karriere indenfor medie- og kommunikationsbranchen. Du er energisk, initiativrig, arbejder selvstændigt, og har gerne sans for både tal og visuel formidling.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er i gang med en relevant lang videregående uddannelse inden for f.eks. IT, kommunikation, medier, markedsføring eller strategi
  • Har erfaringer med kvantitative og kvalitative analyser

Det vil desuden være et plus, hvis du har erfaring med:

  • Udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelser
  • Udarbejdelse af PowerPoint-præsentationer
  • Bearbejdelse af store datamængder (primært i Excel)

OM OS

I Dentsu Aegis hjælper vi vores kunder med at styrke relationerne til deres kunder ved hjælp af holistiske og integrerede kommunikationsløsninger. Vi leverer vores vision: ”Innovating the Way Brands are Built” gennem en unik model for samarbejde på tværs af vores bureauer, hvorigennem vi tilbyder et bredt spekter af kommunikationsløsninger.

Vi er en del af Dentsu Aegis Network, som beskæftiger over 45.000 personer i 167 lande. I Danmark er vi 500 dedikerede medarbejdere, fordelt med 220 på Christianshavn, 180 hos Magnetix på Vesterbro og 100 på vores kontor i Aarhus.

Dentsu Aegis Network Danmark repræsenterer en række af vores globale brands. Herunder Magnetix Linked by Isobar, Carat, Vizeum, iProspect, Posterscope, MKTG, DDS, Motley, Data2Decisions og Amnet.

INTERESSERET?

Send dit CV og en motiveret ansøgning til paw.hansen@dentsuaegis.com

Vi glæder os til at høre fra dig!



Tidligere nyhed: Broadcast Planner/Buyer søges Nästa nyhet: Nordic Business Director Vizeum