DENTSU AEGIS’ STRATEGI – OG DATAENHED søger 2 ambitiøse PRAKTIKANTER

22/02-18

Til vores strategi -og dataenhed i DENTSU AEGIS NETWORK (35 mand i alt) søger vi ambitiøse praktikanter til vores kontor i København fra august t.o.m. december 2018. Du vil indgå i den del af enheden, der arbejder med strategi og consumer insights, og du får således en bred indsigt i, hvordan vi på et af landets førende mediehuse arbejder med strategi og forbrugerindsigter for nogle af Danmarks største annoncører.

Arbejdsopgaver?
Du vil komme til at arbejde med opgaver inden for områderne insight, strategy, digital og social.  Du vil opnå praktisk erfaring med analytiske værktøjer samt lære at skabe medie- og forbrugerindsigter via data, analyser og trends. Disse indsigter danner i sidste ende grundlag for medieplanlægning og kommunikationsstrategiske anbefalinger til vores kunder. Derudover vil du snuse til vores søsterbrands i Dentsu Aegis Network, hvilket giver dig en bred indsigt i mediebranchen.

Konkret får du mulighed for at:

  • Indgå i kommunikationsstrategiske projekter
  • Være med til at udarbejde vores årlige forbruger-og trendstudie PULSE
  • Indgå i kvalitative og kvantitative analyseprojekter
  • Research i forbindelse med pitches og kundeprojekter
  • Omsætte tal, analyser og trends til indsigter og kommunikationsstrategiske anbefalinger
  • Udarbejde præsentationsmateriale til kunder


Hvem er du?
Du er ved at tage en universitetsuddannelse inden for fx kommunikation, medier, markedsføring, eller strategi. Du er udadvendt, nysgerrig, ambitiøs og drømmer om en karriere inden for medie- eller kommunikationsbranchen. Du er energisk med et stort drive og arbejder selvstændigt, tager initiativ og har gerne sans for både tal og visuel formidling.


Hvem er vi?
Dentsu Aegis Networks Strategi-og Insights afdeling arbejder sammen med bureauer som Carat, Vizeum, Iprospect og MKTG, der beskæftiger sig med alt fra medieindkøb til performance marketing og brand activation m.m. Områder, som du under din praktik derfor har mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med.

Vi bor på Christianshavn i København og vores kunder tæller Coca-Cola, SPIES, BMW, Telia, Arla, Danske Spil og mange flere.Praktikken er ulønnet – til gengæld byder vi på gratis morgenmad, frokostordning, sociale arrangementer og masser af læring.

Lyder ovenstående interessant, så send os en motiveret ansøgning samt CV. Send til lise.heiselberg@dentsuaegis.com

Deadline: 01. April 2018

Spørgsmål til praktikforløbet henvendes til
Insight Director Lise Heiselberg, 20217612


 

Social Media Week ’18 hos Dentsu

1/02-18

Dentsu Aegis Network deltager i Social Media Week ’18 med mange events i uge 9. Her på siden kan du få det fulde overblik over dagene samt finde link til tilmelding.

Mandag d. 26/2-18

9:00-10:00: Mads Bredal – 100% digital – from innovation to disruption

Mads Bredal er CEO of Dentsu Aegis Network Denmark

10:30-11:30: How Data Insights Ensures Relevance on Social

14:00-15:00: Frederik Byskov – E-sport: the next big thing

Tirsdag d. 27/2-18

9:00-10:00: PULSE 18 – 5 forbruger-og medietrends der rykker i 2018 (venteliste)

10:30-11:10: Coca-Cola and challenging status quo on social

12:30-13:30: Digital Brand Activation (venteliste)

14:00-15:00: Paneldebat – Digital markedsføring

Torsdag d. 1/3-18

9:00-10:00: Audiences & Attribution with Google Analytics

10:30-11:30: Getting Started with User-Journey Analysis in Adobe Analytics

12:30-13:30: Fremtidens interaktive muligheder med Voice Search

14:00-15:00: Fremtidens interaktive muligheder med Chatbots

Fredag d. 2/3-18

9:00-10:00: The Social Media Goldmine

10:30-11:30: Benny Engelbrecht – Digitale Politiske Håndværkere

14:00-15:00: Lars Bo Jeppesen – Leadership in the digital era

Lars Bo er CEO of Dentsu Aegis Network Nordics, Central & Eastern Europe

Dentsu Aegis Network vinder førstepladsen i to ud af tre kategorier i dette års MyImage-undersøgelse

11/01-18

 

Tre bureauer hos bureaugruppen Dentsu Aegis Network udemærker sig i dette års MyImage-undersøgelse ved at placere sig på førstepladsen blandt bureauerne i deres kategori. Der er her tale om Magnetix Linked by Isobar, som vinder Danmarks bedste digitale bureau, Carat som vinder Danmarks bedste mediebureau, og Vizeum som vinder førstepladsen i kategorierne: Mest digitale og innovative mediebureau.

”Som bureaugruppe er vi selvfølgelig utrolig stolte af den anerkendelse, som vi har fået fra kunderne – det betyder enormt meget for os. Vi knokler hver dag for at skabe fantastiske løsninger til kunderne, leveret af kompetente og dygtige medarbejdere, og jeg er selvfølgelig stolt af at se, at vores hårde arbejde har båret frugt”, siger Mads Bredal, CEO for Dentsu Aegis Network i Danmark.

I 2016 vandt Carat tronen tilbage som Danmarks bedste mediebureau, en position som de i år har formået at fastholde: ”Vi er naturligvis både ydmyge og stolte over denne anerkendelse fra kunderne og markedet. At blive kåret til Årets Mediebureau igen er kulminationen på et forrygende 2017, hvor vi sagde velkommen til en række nye fantastiske kunder som Danske Bank, Elgiganten, P&G, Stofa, Dyrup m.fl. Men det vigtigste for mig i denne anerkendelse er dog, at dette er et kæmpe skulderklap til de 75 Carat-ansatte i Aarhus og København, som jeg virkelig synes gør en helt igennem fantastisk indsats hver eneste dag. De er på alle måder nøglen til vores succes”, fortæller René Westendahl, Managing Director for Carat, om placeringen i årets MyImage-undersøgelse.

 

Førstepladsen – fem år i streg.

Det er dog ikke kun Carat, som har formået at genvinde førstepladsen i deres kategori. Også Dentsu Aegis Networks nyeste medlem af familien, Magnetix Linked by Isobar, gør sig ekstraordinært bemærket ved at indtage førstepladsen som Danmarks bedste digitale bureau for femte år i streg.

Martin Bochineck, CEO for Magnetix Linked by Isobar, er både stolt og ydmyg over resultatet: ”For os er MyImage den bedste pris at vinde, da den er markedets og kundernes samlede bedømmelse af os over et helt år. Vi er stolte over at ligge i top for femte år i træk.”

Han peger samtidig på, at 2017 har været et år med mange udfordringer – som heldigvis er blevet håndteret med skindet på næsen: ”Vi har arbejdet hårdt gennem 2017, og vi har slået os sammen med Isobar, så vi har været spændte på at se, om vi kunne holde kadencen med en større organisation og 170 medarbejdere. Vores fokus er 100% vores eksisterende kunder og at hjælpe dem med løsninger, som skaber værdi i en digital verden, som i stigende grad forandres.”

 

Digital innovation

I en verden, som er digital foranderlig og med en stigende efterspørgsel fra kunderne på digitale og innovative løsninger, er det vigtigt at være i stand til at rykke med markedet, når nye tendenser opstår. Vizeum har i 2017 af flere omgange bevist, at de formår at gå forrest inden for mediebureaubranchen, når det kommer til digitale løsninger med en innovativ kant. Vizeum har taget en række tiltag i 2017 for at fastholde og videreudvikle deres position som det mest digitale og innovative mediebureau og MyImage-undersøgelsen viser også, at det hårde arbejde har båret frugt. Blandt andet samarbejdet med Native-bureauet Hippo har bevist, at de ikke er bange for udvikle produktpaletten til kunderne.

Kristian Koch, Managing Director for Vizeum, fortæller: ”I Vizeum arbejder vi målrettet efter at bygge vores rådgivnings- og bureaumodel op omkring innovation og helstøbte digitale løsninger. Jeg er derfor rigtig glad for, at annoncørerne nu for tredje år i træk tildeler os førstepladsen på netop de to parametre.”

 

Fakta:

MyImage gennemføres af MyResearch for 10. år i træk. I år i samarbejde med Dansk Markedsføring. 691 marketingansvarlige har svaret, hvilket er på niveau med de seneste år.

Du kan læse mere om analysen og bestille rapporterne på www.myresearch.dk

Kontakt: Mads Bredal, CEO, Dentsu Aegis Network Danmark, tlf. 27 64 13 74

 

De fire vigtigste konferencer i 2018

4/01-18

Kom med til #mediahack i Dentsu Aegis Network, Aarhus

Hold dig opdateret på de seneste tendenser og bevægelser inden for strategi, teknologi, medier og marketing i 2018!

Ønsker du, at din marketingafdeling er klædt på til den buldrende udvikling i medie- og marketingbranchen? Og vil du have værdifulde og inspirerende værktøjer til at lave en marketingsstrategi, der er up-to-date for din virksomhed anno 2019?

Kan du svare ja til det, er #mediahack hos Dentsu Aegis Network nøglen til den nyeste viden inden for tech, digitale medier og kreativitet! Vi præsenterer i alt fire inspirerende Mediahack-konferencer, som du ikke vil gå glip af og som giver ekstra inspiration i hverdagen til at løfte jeres marketing ambitioner til nye højder.

Vores Mediahacks bliver leveret af branchens bedste og mest kompetente eksperter, der alle kommer hjem fra de største konferencer og prisuddelinger i hele verden, med viden som er tilpasset til det danske marked og leveret med højeste kvalitet.

Det er din garanti for dugfriske trends og den nyeste viden.

Ønsker du at udvikle din virksomhed ved at gå forrest med den nyeste viden inden for strategi, teknologi, medier og marketing i 2018/2019?

Du og dine kollegaer kan få adgang til alle fire Mediahacks, ved køb af en af følgende pakker:

4 personer x 4 gange: 15.000 kr. eksl. moms
4 personer x 1 gang: 5.000 kr. eksl. moms
1 person x 1 gang: 1.500 kr. eksl. moms

Ovenstående priser er inklusiv croissant og kaffe.

For tilmelding eller spørgsmål, kontakt venligst Kristina Kobbelgaard på mail: kristina.kobbelgaard@dentsuaegis.com

Gik du glip af PULSE18?

5/12-17

Gik du glip af Pulse18, eller vil du bare gerne have genopfrisket nogle af 2018’s trends? Så har du chancen nu! I samarbejde med Akkurator har vi indspillet en podcast-serie bestående af fire afsnit, som dykker ned i nogle udvalgte trends. Det første afsnit vil tage dig med på en rejse ti år tilbage i tiden, det andet afsnit dykker ned i fænomenet ”mikro-influenter”, det tredje kigger nærmere på ”voice search”, og det fjerde og sidste afsnit fokuserer på trenden ”Love society”. Allerede nu ligger de første tre afsnit klar, og det fjerde udkommer mandag d. 11.12. Lyt med her:

https://itunes.apple.com/us/podcast/pulse18/id1312757809?mt=2

Derfor flytter danskerne til Udkantsdanmark

6/11-17

5 faktorer, der får danskerne til at flytte til Udkantsdanmark:
Lokalsamfundet. Naturen. Lav kriminalitet. Huspriser. Få mennesker og ro.

Ny undersøgelse viser, at lokalsamfundet og lav kriminalitet er nogle af vigtigste faktorer til, at danskerne flytter til Udkantsdanmark. Naturen, lave huspriser samt få mennesker og ro er også faktorer, som vægter højt hos tilflytterne til Udkantsdanmark.

  • 52% af tilflytterne til Udkantsdanmark siger, at det at være tæt på naturen er en af de vigtigste årsager til, at de er flyttet til Udkantsdanmark
  • 35% af tilflytterne siger, at lokalsamfundet er en af de vigtigste årsager til, at de er flyttet til Udkantsdanmark
  • 35% af tilflytterne siger, at lave huspriser er en af de vigtigste årsager til, at de er flyttet til Udkantsdanmark
  • 33% af tilflytterne siger, at mennesker og ro er en af de vigtigste årsager til, at de er flyttet til Udkantsdanmark
  • 23% af tilflytterne siger, at lav kriminalitet er en af de vigtigste årsager til, at de er flyttet til Udkantsdanmark

Det rykker stemmer til Kommunalvalget

Undersøgelsen er udarbejdet af kommunikationshuset Dentsu Aegis Network. I forbindelse med Kommunalvalget har firmaets analyseafdeling undersøgt, hvad der får danskerne til at flytte til Udkantsdanmark:

– ”Det er afgørende for kommunalpolitikere at vide, hvad de kan kommunikere for at tiltrække nye borgere – og flere stemmer til Kommunalvalget. Vores undersøgelser viser, at det rammer mere plet hos udkantsdanskerne, når kommunalpolitikerne beskriver den unikke natur, som kommunen kan tilbyde, end eksempelvis når de taler om god infrastruktur eller offentlig transport,” fortæller Julie Daugaard, der er livsstilsekspert og står bag undersøgelsen.

 

Udkantsdanmark bliver moderne

Udkantsdanmark er ved at blive moderne. Danskernes reaktion efter Finanskrisen har været, at vi har fået større fokus på det nære, familien, lokalt sammenhold, autenticitet, økologi, bærdygtighed, natur og fornuftigt forhold mellem arbejde og job. Værdier, som vi i højere grad finder i Udkantsdanmark.

– ”Det er karakteristisk for mennesker, at vi efter en finanskrise søger det nære og ægte. Her spiller naturen og lokalsamfundet er vigtig rolle, og derfor er danskerne ved at få øjnene op for kvaliteterne i det såkaldte Udkantsdanmark. Samtidig er vi lige nu i en tid, hvor vi har større fokus på worklife balance og hvad vi bruger vores fritid på. Også her er naturen og ro kommet i høj kurs,” fortæller Julie Daugaard om fremtiden for Udkantsdanmark.

Fremtidsprognoser viser, at hver femte person, der bor i byen, regner med at bo på landet/i yderområder af Danmark i 2030.

 

Koncerter, kunstudstillinger og karriereræs er mindre vigtigt

Kulturelle tilbud, drømmejobbet og byliv er faktorer, som fremstår som vigtige for dem, der ikke bor i Udkantsdanmark, men for tilflytterne til Udkantsdanmark tæller de faktorer ikke højt. Udkantsdanskerne er indforstået med, at valget om at flytte til Udkantsdanmark betyder større afstand til oplevelser og arbejde. Koncerter, kunstudstillinger og karriereræs er altså som mindre vigtige end natur, ro og lokalsamfundet.

 

Andel af danskere, som vægter følgende faktorer højt i valget af bopæl:

Faktor Tilflyttere til Udkantsdanmark Danskere, der ikke bor i Udkantsdanmark Alle, der bor i Udkantsdanmark (både tilflyttere og dem, der altid har boet der)
Tæt på naturen 52% 31% 52%
Lave huspriser 35% 12% 39%
Lokalsamfundet 35% 17% 31%
Få mennesker og ro 33% 12% 36%
Tæt på min familie 31% 41% 40%
God geografisk placering mellem byer, hvor jeg/vi arbejder, har familier etc. 30% 35% 23%
Lav kriminalitet 23% 9% 18%
Tæt på mine venner 23% 31% 27%
Har altid boet her 22% 31% 42%
Her kunne jeg få arbejde 19% 19% 17%
Tæt på byen 13% 40% 11%
God infrastruktur med kort til motorvej og/eller offentlig transport 11% 33% 12%
Mange muligheder (fx kulturtilbud, fritidsaktiviteter, shopping) 10% 32% 6%
Her er mit drømmejob 10% 10% 6%
Min uddannelsesinstitution ligger her 3% 11% 4%
Mange mennesker og altid liv 3% 19% 3%

Kilde: Dentsu Aegis Network.

 

UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er foretaget af vores analyse- og strategiafdeling i Dentsu Aegis Network Aarhus og bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 2.000 danskere samt kvalitative interviews med 17 udkantsdanskere. Data er behandlet, analyseret og undersøgt i Kantar Gallups Index Danmark og Consumer Connection System, som er Dentsu Aegis Networks egen forbrugerdatabase. Dette blev suppleret med data fra blandt andet Google og Facebook.

SPØRGSMÅL

For mere information om undersøgelsen eller interview, kontakt:
Julie Daugaard, Strategy Director, Dentsu Aegis Network Aarhus
27 79 38 70 / julie.daugaard@dentsuaegis.com

LÆS MERE

Læs mere om, hvordan danskerne definerer “Udkantsdanmark” HER

Velkommen til fremtiden

25/10-17

Fremtidens mediebureau lever af rådgivning

Annoncørerne står selv for medieindkøb og produktion.
Der er færre bureauer, som dækker flere fagområder. Mediebureauet er blevet til et konsulenthus, der rådgiver om digital transformation. Velkommen til fremtiden.

”Du skal ikke sælge produkter, du skal sælge løsninger på forbrugernes problemer”. Sådan har kommunikations- og mediebureauer prædiket til annoncørerne de seneste fem år.
NU er tiden inde til, at bureauerne selv følger trop. Fremtidens mediebureau overlever ikke ved at sælge produkter: De skal sælge løsninger, der skaber forretningsmæssig værdi hos kunden.


Flyt fokus fra produkt til service

Lad os være ærlige: I dag tænker mediebureauer i produkter – eller rettere; i handelsvaren medieindkøbet. Vi bureauer er ikke bedre end de annoncører, som vi prædiker overfor. Dét er vi nødt til at ændre på. I fremtiden tror vi i Dentsu Aegis Network på, at bureauer skal flytte fokus fra produkt til rådgivning og service.  Ligesom vi ser udviklingen i de fleste andre brancher, kan produktet ikke længere ”do the talking”. Der skal mere til. Med Amazon som åbenlyst eksempel, er det ikke længere nok at åbne en forretning, sælge sine bøger og håbe på det bedste. Man skal levere en service og rådgivning, som overgår forbrugernes forventninger til alt fra bestillingsprocedure, leveringstid, fragtpris til kundeserviceopfølgning og emballage. På samme vis skal mediebureauer flytte fokus fra produktet (medieindkøbet) og over på, hvordan vi gennem rådgivning og service kan skabe ekstraordinær værdi for virksomheder.


Annoncørerne foretager selv medieindkøb

Foruden at det ikke længere er nok blot at have et godt produkt, så presser en ny bølge af virksomheder også mediebureauernes traditionelle forretningsmodel: Nye virksomheder, der er er født med internettet og dets muligheder, flytter de digitalt styrede medieindkøb in-house. Eksempelvis har internationale Booking.com ansat dataspecialister, og regner med at have alle sine indkøb in-house i slutningen af året. I Danmark har vi set de første tendenser ved, at større virksomheder har ansat SoMe- og SEM-eksperter til selv at håndtere en del af medieindkøbet, og i fremtiden vil digitale programmatiske indkøb også blive en del af virksomhedernes egne kompetencer. Udviklingen sker netop på grund af de programmatiske indkøb og brugervenlige interfaces, som gør det nemmere for virksomhederne at udføre egne indkøb. Det får konsekvensen, at mediebureauerne i fremtiden i mindre grad vil være en del af eksekveringen af indkøbet, og i større grad vil leve af rådgivning om forbrugerne (audiences), strategi og brugen af data. På samme vis vil vi se det med eksempelvis content, hvor virksomheder i langt større grad selv vil producere content, og bureauer i højere grad vil rådgive omkring content strategi og koncept. Vi sætter en fed streg under pointen: Mediebureauets rolle flyttes fra produkt til rådgivning.


Færre bureauer i fremtiden

Spørger vi annoncørerne selv, vil de i fremtiden benytte færre bureauer. Det skyldes dels, at flere kompetencer flytter in-house, dels bedre muligheder for at konsolidere og anvende data på tværs af mediekanaler, og dels at bureautyperne smelter sammen. Hvad mener vi med ’bureautyper smelter sammen’? Jo, vi ser en tendens til, at consulting huse bevæger sig mere over i de digitale bureauers kompetencer, som eksempelvis det gælder for Deloitte Digital og Accenture Digital and Technology. Samtidig ser vi medie- og reklamebureauer bevæger sig mere over i de digitale tekniske services, som eksempelvis Dentsu Aegis Networks bureaufusion Magnetix linked by Isobar. Og endelig ser vi de tekniske bureauer arbejde mere med data og forbrugerindsigter, som mediebureauet ellers er kendetegnet ved. Det gælder eksempelvis DoubleClick by Google. Resultatet bliver, at der i fremtiden vil være færre bureauer, der til gengæld kan rådgive virksomheder på langt flere fagområder. Opgaven for det moderne mediebureau er altså at udvikle deres forretning vertikalt, men uden det går udover kvaliteten i dybden.


Et nyt konsulentmindset

Mediebureauets fremtid tager form som et konsulenthus med konsulenter, der både kan levere langsigtet strategisk rådgivning og agil service i hverdagen. Der vil være færre fastlåste stillinger, produkter og funktioner, og flere tilpassede teams, som er bygget til bestemte formål. Det bliver afgørende at sammensætte disse teams, så de tilsammen evner at rådgive på tværs af medier og teknologier med afsæt i dybdegående forbrugerindsigt og forretningsforståelse Alt bundet sammen af data. Hos Dentsu Aegis Network tror vi på, at fremtidens mediebureau ikke kun skal finde sin berettigelse i sit nuværende håndværk, men i langt højere grad i sin evne og mulighed for at sammensætte teams, som kan hjælpe kunden med værdiskabelse gennem digital transformation.

 

Af Julie Daugaard & Ulrik Petersen
Strategisk Direktør, Dentsu Aegis Network, & MD Aarhus & CCO Danmark, Dentsu Aegis Network

 

Derfor er Udkantsdanmark fantastisk

23/10-17

Året 2017 er kun lige begyndt, da noget retorisk skelsættende er ved at ske. I mange år har der været længere imellem mediernes positive historier om Udkantsdanmark end afstanden mellem Skagen og Gedser, og de danskere, som er storbymennesker til benet, har tænkt tanken: ”Hvorfor vælger man dog at bo der?”.

I 2017 – 15 år efter at danskerne blev introduceret til udtrykket ”den rådne banan” – bringer Kommunernes Landsforening nyheden om, at der er 20 procent flere børnefamilier, der flytter fra Aarhus, Odense og København, end der flytter til.

Flere og flere danskere har fået øjnene op for “Udkantens” potentiale, og spørgsmålet om, hvorfor man vælger at bosætte sig i det såkaldte Udkantsdanmark er hermed relevant som aldrig før. I denne nye undersøgelse er danskerne selv blevet spurgt om deres forhold til det såkaldte Udkantsdanmark og om, hvorfor Udkantsdanmark er fantastisk i deres øjne.

Undersøgelsen identificerer fire udslagsgivende parametre ved ”udkantslivet”, som gør, at beboerne ikke kunne drømme om at bo andre steder end lige præcis der hvor de gør. De fire parametre er: Kærlighed til naturen, lokal patriotisme, nærhed og tryghed.

 Kærlighed til naturen

Udkantsdanskerne elsker naturen. For dem er naturen lig med ro, fordybelse og skønhed, hvad enten der er tale om Hvide Sandes barske klitter eller det stille bølgeskvulp på Asaa Strand.

”Når man vil ud i naturen og nyde den, så har vi altså det, der skal til heromkring”, (Preben, 77 år, Sønderris).

”Det betyder sindssygt meget for mig, at jeg har udenomsplads og kan være ude”, (Herdis, 52 år, Børkop).

At naturen spiller en stor rolle i beslutningen om bosættelsen i Udkantsdanmark understøttes i spørgeskemaundersøgelsen af udkantsdanskerne. Her ses det, at 52 procent af udkantsdanskerne ser kort afstand til naturen som en af årsagerne til, at de bor, hvor de gør. 52 procent. Det er altså mere end halvdelen af udkantsdanskerne, der medregner afstand til havet og adgang til skov, bæk og mark, når de vælger et sted at slå sig ned.

Foto: Mette Johnsen

Lokalpatrioterne holder fanen højt

En anden faktor, som ifølge udkantsdanskerne danner rammen om den fantastiske udkant, er den lokale patriotisme og de ildsjæle, der brænder for deres by. I Udkantsdanmark sørger de lokale ildsjæle nemlig for, at der er masser at tage sig til, og her stopper tilbuddene altså ikke ved den lokale boldklub. Nej, der er både bogklubber, koncertklubber, judo, surfing, dykkerforeninger og meget, meget mere.

“Jeg synes da, at vi har meget at byde på. Vi har for eksempel et godt lokalsamfund, og vi har et godt socialt netværk og gode haller, et godt idrætsliv og en god skole. Og så er det bare dejligt at bo her”, (Grethe, 68 år, Ebberup).

I Ebberup bliver Grethes mand kaldt ”Borgmesteren”. Ikke fordi han er det, men fordi han er en lokalpatriot, der altid er med der, hvor det sker. I Asaa er Thomas ikke ”bare” købmand. Han er også formand for borgerforeningen, dykkerklubben og en af forgangsmændene for et nyligt opført diakronplejehjem, som blev rejst, da byens plejehjem lukkede.

”En købmand i Aalborg er købmand og koncentrerer sig om sin butik. Jeg er købmand og koncentrerer mig om hele byen”, (Thomas, 37 år, Asaa).

Men til trods for at udkantsdanskerne fortæller om deres by i positive vendinger, er de også klar over de udfordringer, som byen står overfor. Faldende børnetal, skole- og butikslukninger og færre og færre tilflytninger er realiteter i Udkantsdanmark. Men det er også realiteter, som for alvor har startet en bølge af lokalpatrioter, der sikrer, at også de små byer har en fremtid. Det kan mærkes.

”Man føler ikke, at man bor ude i noget, som er ved at gå i stå. De har jo lige bygget en stor, ny børnehave for få år siden. Det er ikke sådan, at man føler, at tingene uddør”, (Kasper, 26 år, Hvide Sande).

Interviewpersonerne er ikke alene om disse oplevelser. 62 procent af udkantsdanskerne er enige eller meget enige i, at der bor mange ildsjæle i Udkanten. Næsten to tredjedele mener altså, at Udkantsdanmark er spækket med lokalpatrioter, som går forrest og holder lokalsamfundet i gang.

Nærhed bærer byen frem

Den tredje faktor, som ifølge udkantsdanskerne gør deres bopæl fantastisk, er nærheden. Udkantsdanskerne føler nemlig en tilknytning til hinanden basereret på deres ensartede valg af bopæl. Nærheden opleves af udkantsdanskerne ved, at man bekymrer sig om dem, man kender, men i særlig grad også i det faktum, at man bekymrer sig om dem, man ikke kender.

”Det der med, at folk lige nikker til hinanden, når man møder hinanden på gaden. Det er dejlig lokalt. Det er jo fuldstændig utænkeligt i København. Da jeg boede i København, så sagde man jo ikke engang ’hej’ selvom man bor i samme opgang, dermed anerkender man jo slet ikke hinandens tilstedeværelse”, (Lars, 29 år, Skagen).

”Da jeg flyttede herud fra Hillerød, kan jeg huske, at det var så hyggeligt, at når man gik ud og handlede, så blev der hilst på en ved kassen, og de spurgte, hvordan det gik og så vidste de endda hvad man laver”, (Lars, 43 år, Hvide Sande).

For udkantsdanskerne er denne nærhed helt unik og eksisterer ikke i større byer, hvor der i højere grad er tale om distance end nærhed.

Faktisk viser spørgeskemaundersøgelsen, at 36 procent af udkantsdanskerne ser det lave antal af mennesker og ro som en af årsagerne til, at de bor, hvor de gør. Hermed er antallet af mennesker at forholde sig til en faktor i kærligheden til Udkantsdanmark. Det gør det, alt andet lige, lidt nemmere at føle, at man kender alle, hvis der er færre mennesker at kende.

”Jeg kender alle”, (Thomas, 37 år, Asaa).

Foto: Mette Johnsen

I udkanten hersker trygheden

Den fjerde og sidste faktor, der gør Udkantsdanmark fantastisk, er tryghed. Udkantsdanskerne oplever, at deres bopæl er medvirkende til, at de føler sig trygge, og tillid til sine medmennesker er en naturlig del af livet i Udkantsdanmark:

”Jeg er ikke sikker på, at man i Aarhus lige ville lade sin nabo holde øje med sit barn”, (Anne, 26 år, Hvide Sande).

Faktisk viser vores spørgeskemaundersøgelse, at 18% af udkantsdanskerne blandt andet har valgt at bosætte sig i Udkantsdanmark på grund af lav kriminalitet. For ikke-udkantsdanskerne ligger tallet på 9 procent.

Men trygheden i Udkantsdanmark handler ikke kun om tillid til sine medmennesker. Det handler også om at give sine børn en opvækst i trygge rammer. Tryghedsfølelsen giver udkantsdanskerne en stærk opfattelse af, at de giver deres børn en bestemt type opvækst ved at bo, hvor de gør.

”Skulle man ikke give børn mulighed for at få den samme opvækst, som vi har haft og været glade for?”, (Peder, 45 år, Harboøre).

Udkantsdanmark kan give et godt liv

Udkantsdanskerne elsker deres bopæl, og de mangler ikke noget: de har den rå natur, rolige bølgeskvulp, bakker og flade, grønne marker. De har boldspil og skuespil. Udkantsdanskerne er engagerede i deres lokalsamfund, udkantsdanskerne er engagerede i hinanden.

”Jeg fandt ud af, at jeg havde det bedre med mig selv. Altså der var en ro, når jeg kørte over broen fra Sjælland”, (Lars, 42 år, Hvide Sande).

”Der er plads, der er lys, og der er også fest og ballade. Jeg synes, at der er de ting, man har brug for, for at have et godt liv”, (Birthe, 63 år, Skyum).

UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er foretaget af vores analyse- og strategiafdeling i Dentsu Aegis Network Aarhus og bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 2.000 danskere samt kvalitative interviews med 17 udkantsdanskere. Data er behandlet, analyseret og undersøgt i Kantar Gallups Index Danmark og Consumer Connection System, som er Dentsu Aegis Networks egen forbrugerdatabase. Dette blev suppleret med data fra blandt andet Google og Facebook.

SPØRGSMÅL

For mere information om undersøgelsen eller interview, kontakt:
Julie Daugaard, Strategy Director, Dentsu Aegis Network Aarhus
27 79 38 70 / julie.daugaard@dentsuaegis.com

LÆS MERE

Læs mere om, hvordan danskerne definerer “Udkantsdanmark” HER

Sådan definerer danskerne ”Udkantsdanmark”

23/10-17

Begrebet ”Udkantsdanmark” har fyldt i medierne de seneste 15 år, men hvad er det egentlig – og hvor? I en ny undersøgelse sætter vi fokus på det såkaldte Udkantsdanmark set fra danskernes optik.

Udkantsdanmark, Guldkysten, Opsvingsdanmark, den rådne banan og Forkanten. Der er efterhånden lige så mange navne som definitioner for det oftest kaldte Udkantsdanmark. Denne nye undersøgelse beskæftiger sig med, hvad er det såkaldte Udkantsdanmark egentlig er – og om det overhovedet giver mening at tale om en udkant i et land, hvor man kan køre fra kyst til kyst på bare et par timer.

”Udkantsdanmark” er noget, som vi mennesker selv – med mediernes retoriske indvirkning – har konstrueret. Undersøgelsen her viser, at begrebet ”Udkantsdanmark” eksisterer i danskernes bevidsthed, men hvorhenne og i hvilken form er afhængig af øjnene, der ser, fortæller Julie Daugaard, som er en af analytikerne bag undersøgelsen af udkantsdanskerne.

Ingen danskere føler sig som ”udkantsdanskere”

Spørger man SKAT, er 25 af Danmarks 98 kommuner udkantskommuner. Det svarer til 25,5% af alle Danmarks kommuner. Disse er kommuner, hvor den største by har færre end 30.000 indbyggere og ligger mere end 40 km fra en by med over 40.000 arbejdspladser, hvor der er flere der pendler til, end der pendler fra. Andre steder defineres ”Udkantsdanmark” ud fra relationen mellem til- og fraflyttere, og helt tredje steder træffes afgørelsen om udkant eller ikke-udkant ud fra andelen af arbejdspladser, butikslukninger og så videre og så videre og så videre.

Uanset definitionen af yderområderne, har de fleste danskere taget afstand fra begrebet ”Udkantsdanmark”, fordi det er associeret med udtrykket ”den rådne banan”, forklarer Julie Daugaard, og fortsætter: Denne metaforiske råddenskab har sat sit aftryk i yderområderne, hvor mange beboere har følt sig misforståede i debatten. Mange af dem har ikke kunnet genkende den råddenskab og stilstand i deres lokalsamfund, som de har kunnet læse om i aviserne.

I denne undersøgelse er adskillige danskere, som bor i de såkaldte ”udkantskommuner”, blevet spurgt og hørt. Det interessante er, at selvom de ud fra forskellige definitioner kategoriseres som ”udkantsdanskere”, så føler de ikke, at de bor i en ”rådden banan”. For dem handler det ikke om geografi; det handler om at trives i hverdagen, hvor de bor, og at have de tilbud, som skaber trivsel.

Foto: Mette Johnsen

”Jeg ser ikke Hvide Sande som en del af Udkantsdanmark, fordi der sker så mange ting. Der er turismen, der er havnemiljøet, vi er i front med vindenergi, vi har et rigt foreningsliv, og butikslivet er i gang – lukker der noget, jamen så starter der lynhurtigt noget andet op igen. Det er ikke noget med, at der står tomme butikslokaler. For mig er Udkantsdanmark der, hvor bageren er blevet til en drageflyverbutik”, (Kasper, 26 år, Hvide Sande).

“Jeg tror, at Udkantsdanmark er noget, man har fundet på. For os der er mere besluttede omkring det at bo sådan et sted som heroppe, vi føler ikke, at vi bor i udkanten, og at vi bliver sultede for oplevelser og serviceordninger. Det tror jeg ikke, at nogen af os synes. Det er noget, som nogle andre synes”, (Birthe, 63 år, Skyum).

Findes det såkaldte ”Udkantsdanmark” eller ej? Og hvordan skal det defineres i fremtiden? I stedet for at forlade os på hårde statistikker om befolkningstilvækst og butikslukninger har vi i undersøgelsen valgt en anden tilgang. Dette er et forbrugerstudie, så selvfølgelig er det de danske forbrugere selv, som skal definere, hvad et eventuelt ”Udkantsdanmark” er geografisk, og om de selv er ”udkantsdanskere”.

Udkantsdanmark” er alle steder og ingen steder

I undersøgelsen har vi spurgt danskerne, om de selv bor i Udkantsdanmark. Her svarer 16 procent af danskerne, at de er udkantsdanskere. Det betyder, at knap en million danskere ser sig selv som udkantsdanskere. Hertil kommer den andel, som bor i de områder, der defineres som Udkantsdanmark, men som ikke selv ser sig som udkantsdanskere.

Figur 1: Vi spurgte danskerne, om de selv synes, at de bor i ”Udkantsdanmark”. Kilde: CCS

På nedenstående danmarkskort er det markeret med grøn, hvor disse 16 procent er bosat. Kortet viser med tydelighed, at disse selvudnævnte udkantsdanskere findes i hele landet. Ifølge danskerne selv er der altså udkantsdanskere i hele Danmark – også ved de større byer.

Der er grønne markeringer omkring Aarhus og København, hvilket kan forklares med to ting: Enten at man som tilflytter til større danske byer holder fast i relationen og selvforståelsen fra sin hjemstavn, eller at man kan føle, at man bor i Udkantsdanmark, selvom man bor i en af Danmarks største byer. Bor man eksempelvis i udkanten af Hovedstadsområdet kan man føle, at man i forhold til Indre By bor i Udkantsdanmark, mens man kan være bosat i Hvide Sande og føle, at der er masser af udvikling og aktivitet – særligt set i forhold til de omkringliggende mindre byer. Det er altså i høj grad kontekstafhængigt, hvad de enkelte danskere rundt omkring i landet opfatter som Udkantsdanmark.

Figur 2: Her bor de personer, som selv angiver, at de er udkantsdanskere. Baseret på besvarelser fra 2000 danskere, hvoraf 16 procent angiver, at de er udkantsdanskere. Kilde: CCS

Den rådne banan har klistret sig fast i bevidstheden

Skifter vi perspektiv fra, om man selv bor i Udkantsdanmark til, hvor danskerne mener, at Udkantsdanmark er rent geografisk, så ændrer kortet sig markant. Danskerne tegner Udkantsdanmark som, ja – udkanten af Danmark – den rådne banan. Det være sig hele den jyske vestkyst samt Lolland og Falster.

Sammenligner vi dette kort med det første Danmarkskort af de selvudnævnte udkantsdanskere, så ses et klart mismatch mellem det, som befolkningen kalder for Udkantsdanmark, og hvem der reelt føler sig som udkantsdanskere.

 

Figur 3: Vi har fået et repræsentativt udsnit af den danske befolkning til at markere det, som de mener, er Udkantsdanmark. Analysen er baseret på 2000 besvarelser. Kilde: CCS

Danskernes optegninger af Udkantsdanmark afspejler udtrykket den rådne banan, hvilket understøtter hypotesen om, at begrebet Udkantsdanmark er et billede, som medierne har arbejdet ind i danskernes sind over de seneste 15 år. Eksempelvis gennem tv-programmer som ”På røven i Nakskov” eller ”Udkantsmæglerne”, hvor det netop er byer i de gule og røde felter, som er omdrejningspunktet, og hvor fokus ofte er på de udfordringer, der er i Udkantsdanmark.

Interessant er det, at danskerne er enige om, at Skagen ikke er Udkantsdanmark. Dette kan muligvis hænge sammen med den populære turisme over sommeren og særligt den famøse uge 29. Mens mere eller mindre alle danskere er enige om, at Nakskov er udkanten af Udkanten – også lollikkerne selv. Skagen går altså mere eller mindre fri, men det gør Nakskov ikke.

Landsdelene ser forskelligt på Udkantsdanmark

Deler vi besvarelserne fra de 2000 respondenter op i landsdele, varierer optegningerne.

I Nordjylland er der flere, som ser Mors-Thy-området som Udkantsdanmark, mens der i Hovedstaden er flest, der markerer Falster. Faktisk ser vi, at personer i Region Hovedstaden og Region Sjælland i højere grad markerer Lolland og Falster – og i mindre grad anser den jyske vestkyst som værende Udkantsdanmark. Det tegner også et billede af, at Udkantsdanmark ikke nødvendigvis er de områder, der er længst væk fra dig selv, men nærmere områder tættere på – de områder som du kender til.

Udkantsdanmark forstås negativt, men opleves positivt

52 procent af danskerne forstår ordet Udkantsdanmark som et negativt ladet navn. For udkantsdanskerne gælder det for hele 59 procent.

Figur 4: Vi spurgte danskerne, hvordan de forstår ordet Udkantsdanmark. Kilde: CCS

“Jeg reagerer, når der bliver sagt Udkantsdanmark. Det skal ikke være sådan, at man vil give os kedeldragt og kasket på og et flag, og så kan vi løbe rundt og vise naturområder frem. Det kan vi også, men vi har også rigtig mange andre ting at byde ind med“, (Peder, 45 år).

 Udkantsdanskerne møder ofte fordomme fra det resterende Danmark, men deres oplevelse er, at de ofte overrasker positivt – både i stort som småt:

“Jeg oplevede lige her den anden dag, at en dreng sagde med tydelig københavnsk dialekt: Ej prøv at se, de har også vindruer heroppe”, (Lars, 29 år, Skagen).

 Og – foruden vindruer – er der mange fantastiske ting ved Udkantsdanmark.

UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er foretaget af vores analyse- og strategiafdeling i Dentsu Aegis Network Aarhus og bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 2.000 danskere samt kvalitative interviews med 17 udkantsdanskere. Data er behandlet, analyseret og undersøgt i Kantar Gallups Index Danmark og Consumer Connection System, som er Dentsu Aegis Networks egen forbrugerdatabase. Dette blev suppleret med data fra blandt andet Google og Facebook.

SPØRGSMÅL

For mere information om undersøgelsen eller interview, kontakt:
Julie Daugaard, Strategy Director, Dentsu Aegis Network Aarhus
27 79 38 70 / julie.daugaard@dentsuaegis.com

LÆS MERE

Læs mere om faktorer, som gør Udkantsdanmark fantastisk HER

Årets trendstudie PULSE18

25/09-17

ARRANGEMENTET ER LUKKET FOR TILMELDING


Det er med stor fornøjelse, at vi igen i år afholder trendstudiet PULSE.
PULSE har 10-års jubilæum – 10 år, hvor vi har arbejdet på at være forud for tidens trends.

Med PULSE18 får du i år vores bud på de ti største trends inden for medier, kommunikation, forbrugere, data og teknologi.
Dagens program er spækket med spændende trends og nye perspektiver på den måde, vi driver marketing på i dag.

PULSE18 giver et friskt indblik i de tendenser, der kommer til at præge 2018, som du kan tage med hjem og aktivt anvende i dine 2018 planer.

VI PRÆSENTERER PULSE18 i:

Aarhus

Den 20. november 2017
Kl. 8.30-11.00
Centralværkstedet
Værkmestergade 7
8000 Aarhus C

København

Den 22. november 2017
Kl. 8.30-11.00
Palads, Sal 1.
Axeltorv 9
1609 København V

 

PROGRAM:

08.30-09.00: Indregistrering og let morgenmad

09.00-09.10: Velkommen

09.10-10.10 : Præsentation af PULSE 18 (DEL 1)

10.10-10.30: Pause

10.30-11.00: Præsentation af PULSE 18 (DEL 2)