Sådan definerer danskerne ”Udkantsdanmark”

2017-10-23

Begrebet ”Udkantsdanmark” har fyldt i medierne de seneste 15 år, men hvad er det egentlig – og hvor? I en ny undersøgelse sætter vi fokus på det såkaldte Udkantsdanmark set fra danskernes optik.

Udkantsdanmark, Guldkysten, Opsvingsdanmark, den rådne banan og Forkanten. Der er efterhånden lige så mange navne som definitioner for det oftest kaldte Udkantsdanmark. Denne nye undersøgelse beskæftiger sig med, hvad er det såkaldte Udkantsdanmark egentlig er – og om det overhovedet giver mening at tale om en udkant i et land, hvor man kan køre fra kyst til kyst på bare et par timer.

”Udkantsdanmark” er noget, som vi mennesker selv – med mediernes retoriske indvirkning – har konstrueret. Undersøgelsen her viser, at begrebet ”Udkantsdanmark” eksisterer i danskernes bevidsthed, men hvorhenne og i hvilken form er afhængig af øjnene, der ser, fortæller Julie Daugaard, som er en af analytikerne bag undersøgelsen af udkantsdanskerne.

Ingen danskere føler sig som ”udkantsdanskere”

Spørger man SKAT, er 25 af Danmarks 98 kommuner udkantskommuner. Det svarer til 25,5% af alle Danmarks kommuner. Disse er kommuner, hvor den største by har færre end 30.000 indbyggere og ligger mere end 40 km fra en by med over 40.000 arbejdspladser, hvor der er flere der pendler til, end der pendler fra. Andre steder defineres ”Udkantsdanmark” ud fra relationen mellem til- og fraflyttere, og helt tredje steder træffes afgørelsen om udkant eller ikke-udkant ud fra andelen af arbejdspladser, butikslukninger og så videre og så videre og så videre.

Uanset definitionen af yderområderne, har de fleste danskere taget afstand fra begrebet ”Udkantsdanmark”, fordi det er associeret med udtrykket ”den rådne banan”, forklarer Julie Daugaard, og fortsætter: Denne metaforiske råddenskab har sat sit aftryk i yderområderne, hvor mange beboere har følt sig misforståede i debatten. Mange af dem har ikke kunnet genkende den råddenskab og stilstand i deres lokalsamfund, som de har kunnet læse om i aviserne.

I denne undersøgelse er adskillige danskere, som bor i de såkaldte ”udkantskommuner”, blevet spurgt og hørt. Det interessante er, at selvom de ud fra forskellige definitioner kategoriseres som ”udkantsdanskere”, så føler de ikke, at de bor i en ”rådden banan”. For dem handler det ikke om geografi; det handler om at trives i hverdagen, hvor de bor, og at have de tilbud, som skaber trivsel.

Foto: Mette Johnsen

”Jeg ser ikke Hvide Sande som en del af Udkantsdanmark, fordi der sker så mange ting. Der er turismen, der er havnemiljøet, vi er i front med vindenergi, vi har et rigt foreningsliv, og butikslivet er i gang – lukker der noget, jamen så starter der lynhurtigt noget andet op igen. Det er ikke noget med, at der står tomme butikslokaler. For mig er Udkantsdanmark der, hvor bageren er blevet til en drageflyverbutik”, (Kasper, 26 år, Hvide Sande).

“Jeg tror, at Udkantsdanmark er noget, man har fundet på. For os der er mere besluttede omkring det at bo sådan et sted som heroppe, vi føler ikke, at vi bor i udkanten, og at vi bliver sultede for oplevelser og serviceordninger. Det tror jeg ikke, at nogen af os synes. Det er noget, som nogle andre synes”, (Birthe, 63 år, Skyum).

Findes det såkaldte ”Udkantsdanmark” eller ej? Og hvordan skal det defineres i fremtiden? I stedet for at forlade os på hårde statistikker om befolkningstilvækst og butikslukninger har vi i undersøgelsen valgt en anden tilgang. Dette er et forbrugerstudie, så selvfølgelig er det de danske forbrugere selv, som skal definere, hvad et eventuelt ”Udkantsdanmark” er geografisk, og om de selv er ”udkantsdanskere”.

Udkantsdanmark” er alle steder og ingen steder

I undersøgelsen har vi spurgt danskerne, om de selv bor i Udkantsdanmark. Her svarer 16 procent af danskerne, at de er udkantsdanskere. Det betyder, at knap en million danskere ser sig selv som udkantsdanskere. Hertil kommer den andel, som bor i de områder, der defineres som Udkantsdanmark, men som ikke selv ser sig som udkantsdanskere.

Figur 1: Vi spurgte danskerne, om de selv synes, at de bor i ”Udkantsdanmark”. Kilde: CCS

På nedenstående danmarkskort er det markeret med grøn, hvor disse 16 procent er bosat. Kortet viser med tydelighed, at disse selvudnævnte udkantsdanskere findes i hele landet. Ifølge danskerne selv er der altså udkantsdanskere i hele Danmark – også ved de større byer.

Der er grønne markeringer omkring Aarhus og København, hvilket kan forklares med to ting: Enten at man som tilflytter til større danske byer holder fast i relationen og selvforståelsen fra sin hjemstavn, eller at man kan føle, at man bor i Udkantsdanmark, selvom man bor i en af Danmarks største byer. Bor man eksempelvis i udkanten af Hovedstadsområdet kan man føle, at man i forhold til Indre By bor i Udkantsdanmark, mens man kan være bosat i Hvide Sande og føle, at der er masser af udvikling og aktivitet – særligt set i forhold til de omkringliggende mindre byer. Det er altså i høj grad kontekstafhængigt, hvad de enkelte danskere rundt omkring i landet opfatter som Udkantsdanmark.

Figur 2: Her bor de personer, som selv angiver, at de er udkantsdanskere. Baseret på besvarelser fra 2000 danskere, hvoraf 16 procent angiver, at de er udkantsdanskere. Kilde: CCS

Den rådne banan har klistret sig fast i bevidstheden

Skifter vi perspektiv fra, om man selv bor i Udkantsdanmark til, hvor danskerne mener, at Udkantsdanmark er rent geografisk, så ændrer kortet sig markant. Danskerne tegner Udkantsdanmark som, ja – udkanten af Danmark – den rådne banan. Det være sig hele den jyske vestkyst samt Lolland og Falster.

Sammenligner vi dette kort med det første Danmarkskort af de selvudnævnte udkantsdanskere, så ses et klart mismatch mellem det, som befolkningen kalder for Udkantsdanmark, og hvem der reelt føler sig som udkantsdanskere.

 

Figur 3: Vi har fået et repræsentativt udsnit af den danske befolkning til at markere det, som de mener, er Udkantsdanmark. Analysen er baseret på 2000 besvarelser. Kilde: CCS

Danskernes optegninger af Udkantsdanmark afspejler udtrykket den rådne banan, hvilket understøtter hypotesen om, at begrebet Udkantsdanmark er et billede, som medierne har arbejdet ind i danskernes sind over de seneste 15 år. Eksempelvis gennem tv-programmer som ”På røven i Nakskov” eller ”Udkantsmæglerne”, hvor det netop er byer i de gule og røde felter, som er omdrejningspunktet, og hvor fokus ofte er på de udfordringer, der er i Udkantsdanmark.

Interessant er det, at danskerne er enige om, at Skagen ikke er Udkantsdanmark. Dette kan muligvis hænge sammen med den populære turisme over sommeren og særligt den famøse uge 29. Mens mere eller mindre alle danskere er enige om, at Nakskov er udkanten af Udkanten – også lollikkerne selv. Skagen går altså mere eller mindre fri, men det gør Nakskov ikke.

Landsdelene ser forskelligt på Udkantsdanmark

Deler vi besvarelserne fra de 2000 respondenter op i landsdele, varierer optegningerne.

I Nordjylland er der flere, som ser Mors-Thy-området som Udkantsdanmark, mens der i Hovedstaden er flest, der markerer Falster. Faktisk ser vi, at personer i Region Hovedstaden og Region Sjælland i højere grad markerer Lolland og Falster – og i mindre grad anser den jyske vestkyst som værende Udkantsdanmark. Det tegner også et billede af, at Udkantsdanmark ikke nødvendigvis er de områder, der er længst væk fra dig selv, men nærmere områder tættere på – de områder som du kender til.

Udkantsdanmark forstås negativt, men opleves positivt

52 procent af danskerne forstår ordet Udkantsdanmark som et negativt ladet navn. For udkantsdanskerne gælder det for hele 59 procent.

Figur 4: Vi spurgte danskerne, hvordan de forstår ordet Udkantsdanmark. Kilde: CCS

“Jeg reagerer, når der bliver sagt Udkantsdanmark. Det skal ikke være sådan, at man vil give os kedeldragt og kasket på og et flag, og så kan vi løbe rundt og vise naturområder frem. Det kan vi også, men vi har også rigtig mange andre ting at byde ind med“, (Peder, 45 år).

 Udkantsdanskerne møder ofte fordomme fra det resterende Danmark, men deres oplevelse er, at de ofte overrasker positivt – både i stort som småt:

“Jeg oplevede lige her den anden dag, at en dreng sagde med tydelig københavnsk dialekt: Ej prøv at se, de har også vindruer heroppe”, (Lars, 29 år, Skagen).

 Og – foruden vindruer – er der mange fantastiske ting ved Udkantsdanmark.

UNDERSØGELSEN

Undersøgelsen er foretaget af vores analyse- og strategiafdeling i Dentsu Aegis Network Aarhus og bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 2.000 danskere samt kvalitative interviews med 17 udkantsdanskere. Data er behandlet, analyseret og undersøgt i Kantar Gallups Index Danmark og Consumer Connection System, som er Dentsu Aegis Networks egen forbrugerdatabase. Dette blev suppleret med data fra blandt andet Google og Facebook.

SPØRGSMÅL

For mere information om undersøgelsen eller interview, kontakt:
Julie Daugaard, Strategy Director, Dentsu Aegis Network Aarhus
27 79 38 70 / julie.daugaard@dentsuaegis.com

LÆS MERE

Læs mere om faktorer, som gør Udkantsdanmark fantastisk HER



Tidligere nyhed: Vizeum søger ambitiøs praktikant med digital flair Nästa nyhet: Derfor er Udkantsdanmark fantastisk